12. April 2011
Fyns Forsamlingshus – Odense C
Det gamle Fyns Forsamlingshus blev oprindelig bygget i år 1900. Siden har bygningen gennemgået en totalrenovering med stor respekt for den oprindelige klassiske arkitektur og stil. I dag fremstår ejendommen som et imponerende bygningsværk, centralt beliggende i gågaden Kongensgade i Odense centrum. Gennem tiden har ejendommen fungeret som danseskole, forum for rockkoncerter og på anden vis bidraget aktivt til byens liv.
I dag er det gamle forsamlingshus en pulserende erhvervsejendom, som huser en bred sammensætning af forskellige lejere, bl.a. et teater, et reklamebureau og detailhandel.