youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo
Østergade 13, 2. og 3. sal, 1100 København K
Indflytning: 01. november 2023
Årlig leje
1.731.951,-
Depositum
6 måneders leje
Størrelse
1034 m2
  • Energimærkning: d

1.034 kvm. flotte cellekontorer i elegant ejendom på Østergade – tæt på Kgs. Nytorv

Dette er den eksklusive del af Strøget, hvor high end butikkerne ligger tæt. Der er caféer (50 meter til den ikoniske Café Victor), restauranter og take away i nærområdet, samt kontorvirksomheder, andre liberale erhverv, kulturinstitutioner, Hotel D´Angleterre og mange flere gode virksomheder og oplevelser.

Barfoed Group kan nu tilbyde et flot kontorlejemål, som i 10 år har været udlejet som kontorhotel, og som derfor udmærker sig ved, at være indrettet med mange kontorer i forskellige størrelser.

Lejemålet er fordelt på to etager, hvoraf 708 m2 ligger på 2. sal og er indrettet med reception, mange kontorer, toiletter, kopirum og tekøkken.

På 3. sal findes 326 m2 som er lejemålets kantine med tekøkken og mødelokale, samt åbne kontormiljøer, toiletter, brusebad, garderobe og kopirum.

Lejemålet overtages nymalet og med nylakerede trægulve, samt med mindre tilpasning af indretningen iht. nærmere aftale.

Lejer har adgang til fælles tagterrasse, og lejer foretager selv oprydning efter egen anvendelse.

Der er ikke elevator i ejendommen. På grund af kontorhotellets udlejning, var det ikke muligt at fotografere flere kontorer end vist herunder.

Østergade 13 er en smuk ejendom med meget præsentable adgangsforhold i den flot udsmykkede port.

Der er tale om et flot lejemål på en meget attraktiv adresse, hvor du er tæt på alt det gode, og hver dag vil mærke byens puls på din vej til og fra stationen eller parkeringshuset.

Vi glæder os til at vise dig lejemålet.

DOWNLOAD PROSPEKT
Tilbage til oversigten
Kontakt
Barfoed Group

Såfremt lejemålet måtte have Deres interesse udfyld da kontaktformularen nedenfor.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Jan Kristensen
tlf. 70 20 15 45 / 20 92 34 43 eller jk@barfoedgroup.dk