youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo
Alle hverdage mellem kl. 09.00 - 14.00
Kongensgade 66-68, 2. mf., 5000 Odense C
Indflytning: 31. maj 2018
Månedlig leje
240.800,00,-
Depositum
4 måneders leje
Størrelse
344 m2
  • Elevator
  • Energimærkning: e

344 m² flotte kontorlokaler – Odense C – Kongensgade – NYHED

Denne historiske ejendom har siden år 1900 og helt frem til 1970 fungeret som forsamlingshus for hele Fyn. Forsamlingshuset blev samlingssted ikke kun for Fyn men for hele landet, da huset også blev brugt til blandt andet politiske møder, udstillinger og koncerter mv. I 1998 købte Barfoed Group ejendommen og renoverede den til kontor- og detailanvendelse, som vi kender den i dag fyldt med spændende og kreative virksomheder samt én af byens absolut hotteste restaurationer i form af sushi og cocktailbaren GOMA.

Ejendommen står fantastisk flot i gadebilledet med den historiske byggestil og er kendt af alle byens borgere som én af de flotteste ejendomme i midtbyen. Hermed udbydes en sjælden mulighed for kontorlokaler i denne historiske ejendom.

Huset fremstår overalt særdeles eksklusivt og i særdeleshed skal nævnes den fantastiske hall med stor imponerende trappe og fællesarealer som er et helt visitkort i sig selv. Der er virkelig kræset for detaljerne og hvad enten man er bruger eller gæst af huset, så drages man af den imponerende og herskabelige stemning i lokalerne.

Man entrerer ejendommen enten direkte fra Kongensgade eller den tilstødende Dronningensgade, hvor man kan benytte både elevator eller den markante trappeopgang til den pågældende etage.

Lejemålet er beliggende på 2. sal og indrettet med stort åbent modtageområde med adgang til 5 særskilte enkeltmandskontorer alle med store flotte vinduespartier samt glas ud mod gangarealet for at skabe lys og luft i lejemålet. På modsatte side af gangen er der indrettet større kontor- og mødefaciliteter. Bagerst i lejemålet findes køkken og toiletter. Lejemålet fremstår overalt i meget pæn og præsentabel stand med høj loftshøjde og herskabeligt præg.

DOWNLOAD PROSPEKT!

For yderligere oplysninger eller aftale om fremvisning, kontakt Colliers – Erhvervsmægler Martin Fuhlendorff på martin.fuhlendorff@colliers.com eller på tlf. 2045 35 13.

Tilbage til oversigten
Kontakt
Barfoed Group

Såfremt lejemålet måtte have Deres interesse udfyld da kontaktformularen nedenfor.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Karina Larsen
tlf. 70 20 15 45 / 29 62 38 20 eller kal@barfoedgroup.dk