youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo
Ramsherred 10 3. sal., 5700 Svendborg
Årlige leje pr. m²
695,-
Depositum
6 måneder kontant
Størrelse
675 m2
  • Kælder Kælder
  • Parkering
  • Elevator
  • Energimærkning: c

Kreative, IT, call center, sundhed etc. – samme hus som Nordea og Andelskassen

Svendborg Kommune har i mange år lejet Ramsherred 10, i hjertet af Svendborg by, og denne markante ejendom har været anvendt til jobcenter med kundevenligt område i stueplan og administration på øvrige etager.

Ejendommen blev opført i 1990 som domicil for TV-Fyn, og ejendommen er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Genudlejningen er flot igangsat i 2019 med udlejning af nyistandsatte lokaler til henholdsvis Nordea Bank og Danske Andelskassers Bank.

Ramsherred 10 er en særdeles velbeliggende og synlig ejendom, som rummer mange spændende muligheder som flerbrugerhus med .:

• advokat, revisor, arkitekt, ingeniør, handel- og showroom, forsikring, rådgivning/konsulent, shipping etc.

• IT-virksomhed, webdesign, call center, reklame, forlag, kontorfællesskab etc.

• læge, speciallæge, tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, psykolog og andre sundhedsfag

• voksenundervisning, offentlig administration eller lignende

Dette lejemål er beliggende på 3. sal, som er tagetagen, og lokalerne er i dag indrettet med enkeltmands-kontorer, tomandskontorer, stort kontormiljø i midten med ovenlys, mødelokale, teknikrum, depotrum, to toiletter, samt køkkenniche, som det har været anvendt af Svendborg Kommunes jobcenter.

Lejemålet overtages nymalet, med olieret trægulv, rengjort og i god stand, samt med mindre tilpasninger af indretningen efter nærmere aftale, og i den forbindelse har vi vedlagt et indretningsforslag, jf. nedenfor, hvor vi har vist et mere åbent og effektivt lejemål med en masse arbejdspladser.

Hvordan du konkret ønsker at anvende lejemålet, og hvor arbejdspladser, mødelokaler, showroom og lounge skal placeres i henhold til din virksomheds behov, vil vi gerne tegne ind således, at du får et tilpasset indretningsforslag.

Der etableres ventilations- og køleanlæg i lejemålet, og der er elevator på hovedtrappen.

Udsigten mod Skolegade er til den lille park med træer, plæner m.m., og på den modsatte side ser man ned ad Ramsherred mod Torvet. Flot udsigt på begge sider!

Kælderen er indrettet med god loftshøjde, og med elevatoradgang, og kælderen er derfor perfekt til gode arkiver, let lager og anden opbevaring.

DOWNLOAD PROSPEKT!

Kontakt helt uforpligtende Ejendomsmægler Jørgen H. Holm på tlf. 21 46 02 70 eller via e-mail: post@holmco.dk, hvis du søger kontor eller klinik til leje i Svendborg, og få en god snak om dit lokalebehov og ejendommens muligheder

Tilbage til oversigten
Kontakt
Barfoed Group

Såfremt lejemålet måtte have Deres interesse udfyld da kontaktformularen nedenfor.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Ejendomsmægler Jørgen H. Holm
tlf. 70 20 15 45 / 21 46 02 70 eller post@holmco.dk