youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo
Læssøegade 215, 1. sal, 5230 Odense M
Årlig leje pr. m² fra
775,-
Depositum
6 måneders leje kontant
Størrelse
281 m2
  • Dørtelefon
  • Parkering
  • Energimærkning: e

NYHED – 281 m² kontor i smukke omgivelser til leje i Odense

Siden år 1800 har Fruens Bøge været udflugtsmål for odenseanerne, og lige her i de idylliske omgivelser ligger ejendommen, Restaurant Skoven, som er kendt af alle i byen.

Ejendommen har siden år 2004-2005 været anvendt af Jensens Bøfhus, som den dag i dag, stadig har sit hovedkontor og en flot restaurant i bygningen.

Ejendommen ejes i dag af Barfoed Group, som har sat bygningen flot i stand og som har istandsat dette flotte kontorlejemål på 1. sal, der nu udlejes.

Udover den glæde og trivsel, som lejers medarbejdere vil få ved at arbejde her, vil også gæster og kunder se og mærke, at dette sted har mere charme og idyl end man sædvanligvis oplever, når man arbejder hos, eller besøger, en virksomhed.

Kig ud ad vinduet og se skoven, parken og åen, eller gå en tur i pausen, under en walk `n talk med chefen eller en kollega, samt i møde med en kunde, i disse – på samme tid – motiverende og beroligende omgivelser.

Her er tale om kontorlokaler i Odense med en beliggenhed helt i særklasse, idet der er en pragtfuld udsigt, rekreative omgivelser, kun få minutters kørsel til Odense centrum eller ud til E20, samt idyl og charme i overflod.

Lejemålet har i dag hovedindgang lige til højre for indgangen til Jensens Bøfhus´ restaurant, hvor vi netop har isat en ny glasdør, og har skabt plads til, at dit logo kan sidde på væggen til højre for hovedindgangen.

Trappen fører kun op til dette lejemål på første sal, og man kommer ind i midten af lejemålet.

Lokalerne er spændende indrettet med overvejende storrumskontorer i flere størrelser, og med lyse trægulve, interne glasvægge, store vinduespartier, delvis synlige spærbjælker, ventilation og dørtelefon.

Der er to helt nye toiletter og et helt nyt køkken, samt arkiv og garderobe.

Der er gode el- og IT-installationer til mange arbejds-pladser, både langs væggene og flere steder ude i gulvet, og der er nymalet over alt.

Lejemålet er lige klar til at flytte ind i, og overtagelse kan ske straks eller efter nærmere aftale.

DOWNLOAD PROSPEKT

Kontakt os helt uforpligtende og få en god snak om dette lejemål, eller for at aftale en besigtigelse, som du godt kan glæde dig til.

Tilbage til oversigten
Kontakt
Barfoed Group

Såfremt lejemålet måtte have Deres interesse udfyld da kontaktformularen nedenfor.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Jan Kristensen
tlf. 70 20 15 45 / 20 92 34 43 eller jk@barfoedgroup.dk