youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo
1. december 2022

EasyPark flytter til Sydhavns Plads 12, som er nabobygning til Harvings Pakhus

Vi kender alle sammen EasyPark og deres prisvindende app, som anvendes af brugere i mere end 2.200 byer, rundt om i Europa, når man skal finde, og betale for, sin parkering.

Koncerndirektør Frederik Barfoed udtaler, ”Vi er meget glade for at kunne byde EasyPark velkommen her på Sydhavns Plads 12, og vi ser meget frem til sætte lokalerne flot i stand, når teleselskabet 3 fraflytter ved årsskiftet.”

I forvejen huser Sydhavns Plads 12 gode virksomheder som Sprout World, Hitachi Rails og Loop Fitness, og inden længe, vil også EasyParks flotte logo pryde bygningens to gavle, som ses af mange tusinde bilister m.m. hver eneste dag.

Teleselskabet 3 fraflytter – efter hele 15 år i ejendommen – også Harvings Pakhus ved årsskiftet, og denne ejendom istandsættes gennemgribende, hvorefter nye lejere kan komme med fra Q3 2023.

Du kan læse mere om EasyPark her: www.easypark.dk, og du kan se mere om nabobygningen, Harvings Pakhus, her: www.harvingspakhus.dk