youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo
25. november 2021

Leica Camera åbner egen flagskibsbutik i Ny Østergade 3, København K

”Det er med stor glæde og stolthed, at vi i dag kan løfte sløret for, at en af verdens bedste kameraproducenter åbner en fantastisk flot butik på Ny Østergade 3 i København”, fortæller koncerndirektør Frederik Barfoed, som netop har afsluttet istandsættelsen af butik og facade, og han fortsætter: ”Vi har benyttet tiden under Covid-19-krisen til at opdatere ejendommens to butikker, som ikke har været til leje i mere end 25 år, så vi nu kan levere på det høje niveau, som de internationale butiksvirksomheder kræver.”

Du vil meget snart kunne besøge Leica Camera´s nye butik og se deres absolutte high end-produktioner, og indtil da, kan du læse mere om Leica Camera, og se billeder af deres lækre kameraudstyr, kikkerter m.m., her på deres hjemmeside: https://leica-camera.com/

Ejendommen Ny Østergade 3 ligger som nabo til Klarlunds hjørneejendom (Østergade (selve Strøget) og Ny Østergade), samt lige overfor B&O, så vi befinder os få meter fra Strøgets high end del, samt i den særligt eftertragtede Ny Østergade, hvor publikum er yderst købedygtige.

Den anden butik, som Barfoed Group netop har sat super flot istand på Ny Østergade 3, og som udgør 128 kvm. butik i stueplan og 97 kvm. lager i kælder, kan du få yderligere oplysninger om, hvis du kontakter erhvervschef Jan Kristensen på jk@barfoedgroup.dk eller tlf. 20 92 34 43.

Du kan også se mere på vores hjemmeside her: https://barfoedgroup.dk/lejemaal/128-m2-butik-97-m2-kld-nabo-til-klarlund-og-faa-meter-fra-stroeget/