youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo
28. december 2022

Normal A/S flytter til Prøvestenscentret i Helsingør – hos Barfoed Group

Normal A/S bliver snart nabo til JYSK, thansen, SengeSpecialisten og Beckmann, som alle ligger i Barfoed Groups ejendom i Prøvestenscentret, Helsingør.

Lejemålet har i 10 år været udlejet til sportsforretning, og meget hurtigt er butikken blevet genudlejet til Normal A/S.

Koncerndirektør Frederik Barfoed udtaler: ”Vi er meget glade for, og stolte over, at vi nu kan byde Normal A/S velkommen, idet deres super kendte brand og store styrke vil passe rigtigt godt sammen med vores eksisterende lejere, som også er blandt de stærkeste på deres felter.”

”Vi ser meget lyst på fremtiden i Prøvestenscentret, hvor så mange gode virksomheder allerede er, og flere vil komme til, idet Helsingør Kommune har etableret sundhedshus og vil udvikle/forbedre hele Prøvestenscentret i den kommende tid”, siger koncerndirektør Frederik Barfoed.

Helsingør Kommune åbner meget snart det nye sundhedshus på ca. 19.000 kvm., som vil huse en bred vifte af praktiserende læger, speciallæger og andre sundhedsaktører, og dette sundhedshus ligger som nabo til Barfoed Groups ejendom.

Hertil kommer, at Helsingør Kommune netop har opstartet en proces med gode planer for en revitalisering, udvidelse og forbedring af Prøvestenscentret.