youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo
25. marts 2021

PRESSEMEDDELELSE – August Have – Odense City

BARFOED GROUP køber grund af Odense Letbane og opfører 46 nye Ungdomsboliger i høj kvalitet i Odense til egen portefølje.

BARFOED GROUP fortsætter udviklingen af moderne lejeboliger i høj kvalitet, og begynder hen over sommeren opførelsen af August Have på Nyborgvej i Odense C, hvor der bygges 46 nye 1,2 og 3 værelses boliger med store altaner og parkering. August Have bliver direkte nabo til et andet byggeri opført af Barfoed Group, som hedder Fillippas Have, som består af 30 boliger.

August Have er med sin bynære placering og Letbanen foran hoveddøren en oplagt placering til opførelse af Ungdomsboliger med meget kort afstand til Odense City, Banegården, OUH og SDU og andre store uddannelser i Odense. August Have opføres i en spændende og nytænkende arkitektur med Petersen teglfacader og gyldne tag- og facadeplader. De nye 2 og 3 værelses boliger får yderligere en fransk altan mod Nyborgvej og på bagsiden af ejendommen har facaderne fremskudte karnapper, der forbedrer lysforholdene og skaber nicher til de store altaner.

Også i dette projekt er det et klart ønske fra Bygherren, at der bygges med gode materialer i høj kvalitet, så det betyder bla at samtlige boliger indrettes med Miele hårde/hvidevarer med opvaske, vaskemaskine og tørretumbler i alle boliger, massive trægulve, kvalitetskøkkener i flot nordisk design. Badeværelserne indrettes med Duravit bademøbler, Grohe sanitet samt Bang & Olufsen højtalere i alle lejlighederne til brug for afspilning af diverse musiktjenester/radio.

Boligerne forventes at være klar til indflytning til studiestart 1. september 2022 og har en samlet projektsum på 60 mio kr.

Koncerndirektør Frederik Barfoed udtaler:

”Det er en rigtig god placering tæt på alt i Odense, og så er det fantastisk spændende at være med til at sætte et så massivt fodaftryk på et område i byen, som gennemgår en stor udvikling med bla Letbanen foran døren, men det er også et område som vi kender godt, da vi har drevet virksomhed på den anden side af gaden i mange år, og derfor er det sjovt på den måde at ”vende tilbage” til området, hvor vi ejer en del ejendomme.”

”August Have er endnu et byggeri, hvor vi går aktivt ind i byens udvikling og ønsker at bygge markedets bedste lejeboliger, og det er helt afgørende for os, at det vi bygger og udvikler i Barfoed Group, bygges i en varieret arkitektur med mange detaljer. Vi har store krav til kvaliteten, hvor vi er overbeviste om, at det som langsigtet ejer bedst kan betale sig at bygge med gode materialer kombineret med en velovervejet arkitektur, der passer ind i området.”

Læs mere om August Have på Augusthave.dk

Barfoed Group opfører lige nu 249 boliger/erhverv på Munkebjerg Park og 138 boliger på Christians Park, der også bygges til indflytning i 2022.

Rådgivere:

Arkitekt – Juul & Frost

Ingeniør – OBH Gruppen