youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo
2. februar 2023

BARFOED GROUP køber ejendomsportefølje og gennemfører generationsskifte

BARFOED GROUP køber ejendomsportefølje af ejerkredsen af koncernen og gennemfører planlagt generationsskifte.

BARFOED GROUP overtager med virkning fra 1. januar 2023 en portefølje af ejendomme på Fyn og Jylland, som tidligere har været en del af familien Barfoeds private ejendomsportefølje.

Ejendommene er:
· Nyborgvej 69 – Odense C – Fillippas Have – 29 boliger.
· Anelyst Parken 1-9 – Århus – udlejet til JYSK, Elgiganten A/S, Synoptik Danmark med flere.
· Prøvestenscenteret – Helsingør – udlejet til JYSK, T. Hansen Gruppen A/S, NORMAL A/S og Beckmann.
· Ny Boder 41 – Børkop – udlejet til Netto, Salling Group.
· Vejlevej 317-321 – Kolding – udlejet til Shell og ProRepubliQ Træningscenter.
· Vesterballevej 24 – Fredericia – udlejet til DMG MORI og Viktech.

Alle ejendommene er fuldt udlejet og handles til 283,2 mio dkr og BARFOED GROUP ejer nu ejendomme for mere end 10 mia dkr.

Samtidig gennemfører familien Barfoed den sidste del af generationsskiftet i koncernen, hvor tidligere bestyrelsesformand Rolf Harald Barfoed i en alder af 81 år overdrager de sidste aktier til familien og samtidig fratræder som bestyrelsesformand i den snart 100 år gamle ejendomskoncern.

Koncernen ledes dagligt af Koncerndirektør Frederik Barfoed, Direktør Jørn Beier og Juridisk Direktør Niels Wegener, og Niels Wegener overtager posten som bestyrelsesformand i Barfoed Group. Koncernen ejes derefter alene af Frederik Barfoed og Camilla Barfoed og børn.

Koncerndirektør Frederik Barfoed udtaler:
”Vi står et meget stærkt sted og har en ejerstruktur, hvor vi ønsker at forblive familieejet. Vi har med rettidig omhu gennem mange år haft fokus på, og nu gennemført generationsskiftet, så vi har en lang og meget sikker tidshorisont for vores investeringer i fast ejendom.”

”BARFOED GROUP har fortsat en meget fin pipeline af gode bolig- og erhvervsprojekter, som vi skal opføre over de kommende år, og samtidig udvikler vi fortsat på vores portefølje, hvor yderligere byggerier på bydelen Munkebjerg Park udgør den største del af udviklingsprojekterne – lige nu opfører vi 56 rækkehuse til indflytning 1. oktober 2023, og det forløber planmæssigt.”

” Det var helt naturligt at frasælge en del af de private ejendomme, hvor Rolf Harald Barfoed var medejer af ind i koncernen samtidigt, og vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde med lejerne i porteføljen.”