Elmegade – København N
Elmegade 14 er beliggende tæt på indkøbsstrøget Nørrebrogade og tæt på Sankt Hans Torv og det pulserende Cafeliv.
Ejendommen er opført i 1887 og byfornyet i 1994.
Ejendommen indeholder 10 beboelseslejligheder og 2 erhvervslejemål udlejet til henholdsvis take-away sandwichbar og salg af herre- og dametøj. Ejendommen har 5 etager foruden høj kælderetage med store butiksvinduer. Kælder-, stue- og 1. sals etage er refendpudset lysegrå. På 2, 3 og 4. sal er facaden pudset i beige.
Under vinduerne på 1, 2 og 3. sal er der trukket kordongesimser med varierende dekorationer herunder 1. sal med tandsnitsgesims og 2. sal med bladornamenter. Hovedgesimsen er stærkt udkraget og støttet af tætsiddende volutsvungne konsoller.
Vinkeltaget er skiferbeklædt.