12. april 2011
Falstervej – Nyborg
Ejendommen er opført i 1986 som erhvervspark til mindre og mellemstore virksomheder. Bygningerne består af præsentable murede rødstens haller i søjlefri konstruktion. Der er 9 lejemål, som er indrettet med halafsnit og tilhørende servicefaciliteter med kontor, frokoststue og velfærdsfaciliteter.
Ejendommen ligger særdeles veleksponeret og med god infrastruktur. Dette i kombination med lejemålenes fleksibilitet gør disse meget efterspurgte.
Området er beliggende i Nyborgs vestlige udkant. Der er fin adgang til Nyborg via den vestlige hovedindfaldsvej Fynsvej, og dermed god logistik i forhold til byen.
Ejendommen byder med sit store grundareal og befæstede arealer på rigelige parkeringsmuligheder for lejerne.