youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo
Indrykket: 20. juli 2026
Ansøgningsfrist: snarest
Indrykket: 10 timer

Studentermedarbejder søges til udlejningsafdelingen

Er du udadvendt, serviceminded og klar på et studiejob med ansvar og kontakt til mange forskellige mennesker? 

Barfoed Group søger en engageret studentermedarbejder til vores udlejningsafdeling i Odense City. Du bliver en del af en spændende og varieret hverdag, hvor du blandt andet kommer til at fremvise og lave indflytningssyn samt hjælpe med administrative opgaver. 

Dine arbejdsopgaver 

  • Koordinere og gennemføre fremvisninger af ledige lejemål 
  • Lave indflytningssyn 
  • Holde øje med og besvare henvendelser i afdelingens indbakker 
  • Hjælpe med administrative opgaver i udlejningen 
  • Løse løbende ad hoc-opgaver i afdelingen

Du bliver grundigt oplært, så du er godt klædt på til at løse opgaverne og med tiden kan arbejde selvstændigt. 

Vi leder efter dig, der 

  • Er i gang med en relevant uddannelse inden for f.eks. ejendomsadministration, finans, service eller administration 
  • Har mulighed for at arbejde om aftenen og i weekenderne 
  • Er udadvendt, serviceminded og god til at møde nye mennesker 
  • Kan bevare overblikket og følge dine opgaver til dørs 
  • Har lyst til at lære og bidrage positivt til hverdagen i udlejningsafdelingen 
  • Har kørekort til personbil 

Vi tilbyder 

  • Et studiejob på cirka 10 timer om ugen 
  • Arbejdstider primært om aftenen og i weekenderne 
  • Grundig oplæring 
  • Gode kollegaer og en variereret hverdag 
  • Et fedt job, hvor du får erfaring med kundekontakt, service og udlejning 

Hvem er vi? 

Barfoed Group er en af Danmarks største privatejede ejendomskoncerner og beskæftiger mere end 130 medarbejdere. 

Vi har mere end 100 års erfaring med drift og udvikling af fast ejendom og ejer en lang række flotte og velbeliggende ejendomme i hele Danmark. 

Vi er en velkonsolideret og visionær virksomhed, der drives ud fra godt købmandskab, stabilitet og passion for kvalitet. På tværs af virksomheden arbejder vi med et fælles mål om at levere høj service og høj kvalitet. 

Ansøgning 

Ansøg HER.

Vi vurderer ansøgningerne løbende og indkalder løbende til samtaler.