20. september 2022
Barfoed Group udlejer charmerende butik i centrum af København
I den fredede ejendom på Sværtegade 3, vil du snart kunne besøge Stagedoor, som sælger professionel makeup, og som flytter sin butik til Sværtegade allerede d. 1. november 2022.
Ejendommen fremtræder meget charmerende i gadebilledet, og de tre høje butiksvinduer med buede ruder i toppen sikrer en flot præsentation af butikkens varer.
Indgang til butikken sker via porten gennem den brede dør og ind i lokalet, hvor man mødes af det fredede inventar, der emmer af historie.
”Vi glæder os meget til at byde Stagedoor velkommen, idet de er et godt match til disse flotte lokaler”, siger koncerndirektør Frederik Barfoed.