Barfoed Group forlænger og udvider et loyalt samarbejde med Odense Bulldogs
Barfoed Group er glade for at kunne offentliggøre en forlængelse af sponsoratet med Odense Bulldogs, og vi fortsætter dermed vores store engagement i klubben som en betydelig sponsor. Dette samarbejde forener to passionerede aktører, der begge er dedikerede til at skabe mindeværdige oplevelser i gode og trygge rammer.
Niels Wegener fra Barfoed Group udtaler: ”Vi er sætter stor pris på at kunne fortsætte vores engagement i Odense Bulldogs, der på fornemste vis repræsenterer Odense på højeste eliteniveau. Vi er stolte over, at vi kan tilbyde gode lejeboliger til deres spillere, og vores samarbejde indeholder alle de værdier, som vi finder er vigtige for en tæt og betroet relation der rækker langt ud i tiden”.
Eksklusivitet og fællesskab
På samme måde som Odense Bulldogs stræber efter det højeste niveau af præstation og sammenhold på isen, sigter Barfoed Group mod at levere topkvalitet og luksus inden for vores lejeboliger. Vores ejendomme er ikke blot steder at bo, men hjem hvor komfort, stil og funktionalitet mødes. Når præstationer på banen skal toptunes, er hjemmet og en tryg base en afgørende faktor. Derfor er vi med til at skabe et godt miljø og hjem for spillere hos Odense Bulldogs, der giver de bedste forudsætninger for at fokusere og præstere, når det gælder.
Et hjem både på og uden for banen
Odense Bulldogs og Barfoed Group deler en fælles vision om at skabe et trygt og inspirerende miljø. På isen betyder det sportslige præstationer og sejre, og uden for banen betyder det hjem, hvor folk kan trives og leve deres bedste liv. Vi ser frem til en sæson med succes og store oplevelser på isen. Vores engagement i at bygge fremtidens boliger går hånd i hånd med Odense Bulldogs mål om at bygge fremtidens ishockeyhold. Sammen vil vi skabe en uforglemmelig oplevelse for fans og lejere både på og uden for isen.