youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo
Indrykket: 29. juli 2025
Ansøgningsfrist: 10. august 2025
Indrykket: Fuldtid

VVS/ Blikkenslager søges

Vil du være kollega i vores velfungerende VVS-afdeling, og har du mod på at arbejde selvstændigt, så har vi måske den rigtige stilling som VVS/Blikkenslager til dig.

Arbejdet vil primært være på Fyn og i Trekantsområdet.

Alle kolleger i Barfoed Group – uanset om vi arbejder i frontlinjen eller i baggrunden – har det fælles mål; ”at levere høj service til vores lejere”.

 

Jobbet:

Opgaverne vil omfatte alle former for reparations- og servicearbejde inden for VVS, herunder lejlighedsrenoveringer samt kontakt til vores eksterne samarbejdspartnere og leverandører inden for VVS.

Du får et tæt samarbejde med koncernens serviceafdeling, der består af ca. 75 dygtige og engagerede håndværkere inden for alle faggrupper.

Vi ser gerne, at du er en person, der kan lide, at tingene er i orden, og som selvstændigt kan planlægge og gennemføre service, vedligeholdelse og VVS- og mindre blikreparationer på koncernens ejendomme.

Dine faglige kompetencer

  • Du har en faglig uddannelse som VVS-rørsmed/blikkenslager
  • Du har kørekort B og kan køre bil efter navigation
  • Du har måske trailerkort – en fordel, men ikke et krav
  • Du kan kommunikere via e-mail
  • Du kan tale og forstå dansk og gerne engelsk på samtaleniveau
  • Du kan planlægge arbejdet selvstændigt og prioritere din tid
  • Du skal være fortrolig med at bruge computer og smartphone, da størstedelen af vores information og kommunikation foregår via mail
  • Du får udleveret en arbejdstelefon, som vi bruger til at koordinere opgaver med, mens du er ude hos vores lejere

Dine personlige kompetencer

  • Du er fleksibel og er indstillet at indgå i begrænset tilkaldevagtordning
  • Du er i god fysisk form, da vi går mange kilometer, og arbejdet som VVS’er kan være hårdt
  • Du er åben og nysgerrig på ny viden og teknik
  • Du sætter en ære i, at vores ejendomme altid fremstår i fin stand og med optimal drift
  • Du skal have en positiv tilgang til mennesker, da der også vil være kontakt til vores bolig- og erhvervslejere

Stillingens rammer

Jobbet er en fuldtidsstilling, fordelt over ugen således:

  • Mandag til torsdag 07.00-16.00 med 2 x ½ times pause
  • Fredag 07.00- 12.30 med ½ times pause

Lønnen følger overenskomsten med Krifa for Bygge- og Anlægsområdet og udgør pr. 1. marts 2025 200 kr. pr. time i bruttoløn med et overenskomsttillæg på 4,25 % oveni. Der indgår i lønpakken sundhedssikring, pensionsopsparing, flere rabatordninger og massageordning.

Søg stillingen

Vi forventer opstart 1. september, og vi indkalder løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig senest 10. august 2025. Ansøg her: VVS/Blikkenslager til BARFOED GROUP i Odense. Send kun dit CV og mærk mailen med ”VVS” og ”dit fulde navn” i emnefeltet.

Hvis du er et match til stillingen, kontakter vi dig fra telefon 202620** i dagene efter, ellers kontakter vi dig via mail efter udløb af ansøgningsfristen.

 

Barfoed Group

Barfoed Group er en af Danmarks største privatejede ejendomskoncerner. Vi har mere end 100 års erfaring i drift og udvikling af fast ejendom. Vi er en velkonsolideret og visionær virksomhed, der tager et stort lokalt ansvar for at værne om æstetikken i både historiske bygninger og nyopførte bolig- eller erhvervsområder.

Koncernens udvikling er bl.a. skabt på baggrund af stærke visioner, der udfoldes i samarbejde med værdifulde og loyale medarbejdere. Koncernen drives ud fra det gode købmandskab, stabilitet og passionen for kvalitet med det sigte at ejendomsudvikle til nutiden og langt ind i fremtiden.

Du bliver en del af en ejendomskoncern, der ejer mange flotte og velbeliggende ejendomme i hele Danmark, og du kommer til at repræsentere den service og standard, man kan forvente som lejer i koncernens ejendomme, hvor vi er under konstant udvikling.