121 m2 kontor i tagetagen, Sværtegade 3, København K
Over porten står der I. G. Schwartz & Søn A/S, som blev grundlagt i 1801 og som i mange år havde sin kunst-drejervirksomhed her i ejendommen.
Denne smukke, fredede bygning har siden hen været anvendt af flere virksomheder, og i dag er der kontor fra 1. til 4. sal, samt en meget populær take away med luksuspitabrød i underetagen.
I stueplan kommer der (medio juni 2025) en virkelig cool butik med herretøj, sko etc., nemlig Wardrobe 19.
Lejemålet er indrettet med tre kontorer i forskellige størrelser, hvoraf et evt. kan være et mødelokale, samt med tekøkken, toilet og et lille depotrum.
Bemærk venligst, at billederne er med en tidligere lejers inventar, men lokalerne og selve indretningen er stadig som det fremgår af billederne.
Lejemålet er hyggeligt beliggende i tagetagen, hvor der er skråvægge, og her er der monteret spejle på siderne ved vinduerne, hvilket giver lys og en god visuel virkning.
Der er hvide vægge og lofter, samt mellemlyse trægulve, og lejemålet overtages nymalet på alle malede flader samt med nylakeret trægulv.
Velkommen til et super hyggeligt område, hvor der er kort til alt, og hvor du mærker byens puls, når du går i middelalderbyens charmerende gader.
DOWNLOAD PROSPEKT