Information til erhvervslejere
Når du tilflytter erhvervslejemål hos Barfoed Group
Har du indgået aftale om leje af et erhvervslejemål hos BARFOED GROUP, vil vores erhvervsafdeling udarbejde en kontrakt til dig og fremsende denne til dig via penneo hvor kontrakten underskrives med MitId. Vi beder dig søge sagkyndig bistand forinden underskrivelsen af kontrakten.
Når en lejekontrakt er underskrevet og depositum m.m. er indbetalt, vil du blive indkaldt til et indflytningssyn hvor lokalerne vil blive gennemgået med dig og nøglerne udleves.
Lejemålet overtages som aftalt i kontrakten.
Når du fraflytter erhvervslejemål hos Barfoed Group
Af lejekontrakten fremgår det hvor lang en opsigelsesfrist du har på lokalerne. En opsigelse skal fremsendes på skrift til vores kontor eller såfremt du har mulighed for at scanne din underskrift ind, fremsendes opsigelsen på erhverv@barfoedgroup.dk
Når vi har modtaget din opsigelse vil du pr. e-mail modtage en bekræftelse på denne. Sammen med bekræftelsen af opsigelsen vil vi fremsende et gult skema som du hurtigst muligt skal returnere til os.
Af de oplysninger du har sendt til os på den gule seddel, vil vi kontakte dig for aftale om fraflytningssyn. Har du noteret på den gule seddel, at du ønsker at fraflytte lokalerne før opsigelsen udløber, vil vi forsøge at udleje dine lokaler hurtigst muligt.
Vores udlejningsafdelingen skal have adgang til lokalerne i opsigelsesperioden samt have mulighed for at opsætte genudlejningsskilte.
Når lokalerne er fraflyttet og genudlejet vil du snarest muligt modtage en flytteopgørelse.