12. april 2011
Brogade – Odense C
Denne gamle smukke ejendom er i 2005 ombygget og renoveret fra en erhvervsejendom til en spændende boligejendom med direkte udsigt til Odense Å. Ejendommen har charme og atmosfære og er med sin beliggenhed i Nedergade-kvareret et yderst attraktivt sted at bo.
Ejendommen indeholder 11 individuelt indrettede boliger af en meget høj standard og i varierende størrelser. Der findes i ejendommen ikke to lejligheder der er ens og i flere af lejlighederne finder man bindingsværk flotte træudsmykninger på vægge og lofter. Boligerne er udprægede liebhaverboliger for lejere der stiller høje krav til deres bolig og ejendommen er nabo til en anden af koncernens ejendomme – Provstegården – hvilket skaber et hyggeligt miljø omkring ejendommen.