youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo
25. september 2013

Industridalen 7-9 – Ishøj

img_7254

Med en meget synlig placering lige ud til Køge Bugt motorvejen (E20) ligger denne store Bauhaus-ejendom perfekt. Den effektive
Bauhaus-skiltning ved motorvejen gør, at butikken er meget synlig fra begge sider af motorvejen. Denne motorvej er en af de mest trafikerede motorveje i
Danmark, hvorfor denne ejendom eksponeres særdeles meget via den daglige trafik.

Det samlede areal af denne butik (overdækkede arealer) udgør ca. 14.500 m2.  Til denne butik er der ca. 310 P-pladser i direkte tilknytning til ejendommen.

Selve Bauhaus- ejendommen er en moderne ejendom (nyopført i 2009) indeholdende alle de faciliteter, som der kræves til et moderne byggemarked.

Udover selve byggemarkeds-delen er denne ejendom bygget med en ”drive-in” funktion, således kunder kan køre direkte ind i lagerområdet og hente deres varer, med efterfølgende kassebetjening ved udkørsel. Herudover indeholder ejendommen også stort havecenter, café-område, personalefaciliteter (kantine, omklædning, bad mv.) Der er ligeledes kontorer til rådighed for Bauhaus’ personale.

Denne Bauhaus-ejendom er placeret i et stort attraktivt erhvervsområde, hvor der blandt andet er placeret flere andre store detail-kæder som f.eks. ILVA, JYSK, T. Hansen m.fl.