youtube logo twitter logo instagram logo facebook logo linkedin-logo
12. april 2011

Stadionvej – Odense V

Midt i det gamle Bolbro – tæt på Odense Stadion og Odense Isstadion ligger ejendommen Stadionvej 49, der er en mindre boligejendom med 6 lejligheder og 1 garage.

Ejendommen fremtræder yderst velholdt og har bla i 2004 fået renoveret facaden med nye Primo PVC vinduer samt nye tagrender og kviste, så vedligeholdelsen af klimaskærmen vil de kommende år, være yderst begrænset.

Boligerne er renoveret af BARFOED GROUP, så de alle fremstår i vanlig høj standard med nye køkkener med bla opvaskemaskine samt dejlige flisebadeværelser.

Udlejer har installeret moderne fælles vaskeri i kælderen samt dørtelefon. Bag ejendommen findes et mindre havelod, som kan benyttes af ejendommens lejere.