
Pressemeddelelse – Højbro Plads 4
BARFOED GROUP igangsætter stort og markant bolig/erhvervsprojekt på Højbro Plads – København K
BARFOED GROUP opstarter januar 2014 et af København K pt største udviklingsprojekter i ejendommen Højbro Plads 4, som har udsigt ud over storkespringvandet, og kig over til Christiansborg og Holmens Kanal. Området er præget af stor udvikling inden for den eksklusive del af detailsektoren, hvor genboerne er brands som Louis Vuitton, Georg Jensen, Disney, Royal Copenhagen, Illums Bolighus og Illum som over de næste år med nye ejere vil gennemgå en omfattende udvikling og opgradering med mange nye eksklusive og internationale brands. Ydermere er kendte Københavner-cafeer som Norden og Europa naboer til ejendommen og beliggenheden.
BARFOED GROUP udvikler ejendommen Højbro Plads 4 til detail- og restaurant lejemål i stueplan og 20 eksklusive leje lejligheder på de øvrige etager i forskellige størrelser fra ca. 100 m² til ca. 250 m², og flere af lejemålene får tagterrasser. Lejlighederne vil blive indrettet og ombygget i en meget høj kvalitet med et bevidst valg af lækre og tidsløse materialer samt et meget højt udstyrsniveau.
Højbro Plads 4 er et ”Landmark” i København City, og den blev opført i 1796-97 efter Københavns Brand af forlægger og bogtrykker J.F Schultz som en nyklassicistisk københavnerejendom af arkitekten C. F. Harsdorff. Senere i 1906 blev ejendommen ombygget af manufakturhandler C. Olesen, der byggede Læderstræde 1-3 til ejendommen, og som i dag også ejes af Barfoed koncernen, og som også bliver en del af ombygningen. I 1993 gennemgik ejendommen en større ombygning til Miljøministeriet, som boede i ejendommen frem til 2011. Ombygningen til Miljøministeriet til kontorformål gjorde facaderne mere lukkede og langt mere anonyme og gemte udsigten væk til en af Københavns flotte pladser – det skal der nu laves om på i 2014:
Koncerndirektør Frederik Barfoed udtaler:
”Det er en stor ære at gennemføre en så stor og omfattende renovering af en af København City´s mest kendte ejendomme, og samtidig med respekt for den oprindelige arkitektur tilføre ejendommen vor tids behov, som på denne placering er butiks- og restaurationslejemål i stueplan samt eksklusive lejeboliger på de øvrige etager. Boligerne udstykkes i ejerlejligheder i forbindelse med ombygningen, men skal pt ikke sælges og kommende beboere i ejendommen kan derfor kun leje boligerne.”
”Det er koncernens største udviklingsprojekt i bestående ejendomme i vores mere end 100 årige historie, og det er vores forventning at ejendommen efter endt udvikling vil have en værdi på mellem 300 og 325 mio kr. Vi er selv totalentreprenør på ombygningen, men udfører ombygningen i et tæt samarbejde med dygtige fagentreprenører, som samarbejder med koncernen på andre projekter samtidig med, at den daglige ledelse af byggeriet lederbygge processen i samråd med ejerkredsen af koncernen – det er en styrke i en krævende proces”
BARFOED GROUP købte ejendommen i 2007 af MP Pension, hvor Miljøministeriet var lejer og efter de opsagde lejemålet og søgte en mere sekundær placering gav det ejendommens ejer mulighed for i 2011/12 at opstarte det omfattende udviklingsprojekt, som nu igangsættes i 2014.
Udlejningen af erhvervslejemålene er i fuld gang og der er forhandlinger med flere interessante og seriøse lejeremner.
Der er tale om en meget omfattende ombygning af ejendommen med nyt etage dæk, andre facader og ejendommen vil efter ombygningen på alle områder fremstå som ny og helt opdateret.
Såfremt der måtte være yderligere spørgsmål, skal De være velkommen til at kontakte Koncerndirektør Frederik Barfoed på FB@barfoedgroup.dk